14. november 2024 - Efterrapportering på projekter i PROMIS

Generel information

Efterrapportering på projekter i PROMIS –  Programperiode 2014-2022

Vi har fået spørgsmål vedr. efterrapportering på projekter fra den tidligere programperiode.

Erhvervsprojekter har altid fået en meddelelse fra PROMIS to år efter slutudbetaling, hvor de bliver bedt om at indrapportere nogle nøgletal og noget med jobskabelse.

Processen i PROMIS er følgende: 
•    Status skifter automatisk i PROMIS fra ”Slutrapport behandlet af BPST” til ”Klar til efterrapport” når der er gået to år. 
•    Herefter får projektholder en automatisk genereret besked, og de skal udfylde spørgsmålene, og sender til LAG, så status fremstår som ”Efterrapport afventer LAG”. 
•    Koordinator skal herefter kigge på det indsendte, og så ændre status til ”Efterrapport behandlet”.

Informationen der indsamles vil blive brugt ifm. ex-post evalueringen.

Det gælder kun Erhvervsprojekter og ikke Rammevilkårsprojekter, hvilket også fremgår af den autogenererede mail, systemet sender.

Vi har været inde og kigge i PROMIS, og der ligger en del efterrapporter i status ”Efterrapport afventer LAG”. Det ville være fint, hvis I kunne ændre status til ”Efterrapport behandlet” på de projekter, I har.

EU-FLAG projekter kan også få beskeden. Hvis I bliver spurgt til dette, kan I sige til projektholder, at de skal se bort fra beskeden, idet der allerede er lavet en ex-post evaluering af Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet.