Del jeres projekthistorie og inspirér andre

Generel information

Del jeres projekthistorie og inspirér andre

Vi vil rigtig gerne sætte spot på de mange gode projekter, som LAG-midlerne har været med til at støtte.

Vi arbejder på en samling af projekthistorier, der både viser, hvordan midlerne gør en konkret forskel, og som samtidig kan inspirere nye ansøgere til at tage springet.

Derfor håber vi, I vil hjælpe os med at dele ud af erfaringerne fra de projekter, I har været med til at føre fra idé til virkelighed – herunder formål, aktiviteter og de resultater, der er skabt undervejs.

Vi er særligt interesserede i de fortællinger, som gør det levende for andre – gerne suppleret med billeder eller citater fra deltagere.

På den måde kan vi sammen vise værdien af det arbejde og den indsats, projekterne repræsenterer – og samtidig inspirere endnu flere til at sætte gang i nye initiativer.

Det er helt op til jer, hvordan I vil indsende jeres projekteksempler.

I kan tage udgangspunkt i vores skabelon, hvis det er en hjælp – men det kan også blot være en kort beskrivelse, kontaktoplysninger på en projektholder, vi kan tale med, eller noget helt tredje.

►Skema til inspiration og synliggørelse af de gode projekter

 

Fysisk markedsføringsmateriale:

Vi vil rigtig gerne have et eksemplar af de brochurer og flyers, I bruger til daglig. Tag det gerne med til årsmødet, så vi alle kan dele idéer og inspirere hinanden.

 

God weekend - vi glæder os til at se jer til årsmødet.