Tast selv sender ikke notifikationer til os..
Det er derfor vigtigt, at når I indsender en anmodning om projektforlængelse eller en opgivelse af et projekt og ikke sender bilag via appendix, at I altid giver os besked på lagtilskud@plst.dk, så vi kan starte sagsbehandlingen hurtigst muligt.
Projektforlængelser
Når en projektholder søger om projektforlængelse, afhænger proceduren af, om koordinator har bemyndigelse fra bestyrelsen.
Koordinator med bemyndigelse
Hvis der foreligger en aftale* med bestyrelsen om, at koordinator selv kan godkende projektforlængelser:
• Projektholder sender anmodning om forlængelse i Tast selv
• Koordinator godkender forlængelsen i Tast selv
• Koordinator sender en mail til lagtilskud@plst.dk og gør opmærksom på, at projekt XX er godkendt til projektforlængelse.
* Aftalen om bemyndigelse skal opbevares i LAG’en og kontrolleres ved tilsyn.
Koordinator uden bemyndigelse
Hvis koordinator ikke har bemyndigelse til selv at godkende projektforlængelser:
• Projektholder sender anmodning om forlængelse i Tast selv
• Det relevante skema på VIOLA udfyldes og underskrives af bestyrelsen
• Skemaet indsendes via Appendix, som automatisk giver os besked
Opgivelse af projekter
Når en projektholder ønsker at opgive sit projekt:
• Projektholder sender anmodningen i Tast selv
• Koordinator godkender i Tast Selv
• Koordinator sender en mail til lagtilskud@plst.dk og gør opmærksom på, at projekt XX ønsker at opgive sit projekt.